"Vi har i ITD/FDE indgået en aftale med Dansk Krisekorps med henblik på hjælp i virksomheden og til vores medarbejdere i forbindelse med krisesituationer f.eks. pludselige dødsfald (medarbejder eller medarbejders nære familie), akutte livstruende sygdomme hos kolleger m.v.
Vi har i dag individuel dækning til psykologhjælp via vores sundhedsforsikring, men den dækker ikke "gruppehjælp" til ex. det team, hvor den ramte medarbejder indgår - eller for den sags skyld hjælp til lederen til at håndtere situationen.
Det har vi fået nu via aftalen med Dansk Krisekorps, der har et landsdækkende beredskab, der kan rykke ud med kort varsel og yde psykisk førstehjælp på vores arbejdsplads."